Gå til hovedindhold
Nyhed

Første spadestik på havnetorvet taget

Solskinnet var klart, humøret højt og fremmødet stort, da Havnetorvets første spadestik blev taget.

Indhold

    Med de fire spadestik tog vi også formelt hul på projekt "Bæredygtig udvikling af levebyen og turismebyen Juelsminde".

    Et projekt som udover Havnetorvet også omfatter Promenaden, der skal binde strand, havn og midtby bedre sammen - og så selvfølgelig Pynten, som bliver et nyt unikt udsigtspunkt og vartegn på Storstranden

    Omkring 200 borgere var mødt op med til at skabe en flot og festlig ramme om dagen, som markerer starten på en historisk byudvikling i Juelsminde - en milepæl som rigtig mange gode mennesker og aktører har en stor andel i.

    Og en byudvikling hvor vi sammen skal forfine og fremhæve byens særlige kvaliteter og gøre området endnu mere attraktivt for både nuværende og kommende borgere og de mange besøgende, som hvert år lægger vejen forbi Juelsminde.

    Første fase i projektet bliver anlæggelsen af Havnetorvet, som nu så småt går i gang og forventes færdigt til sommersæsonen næste år.

    I den kommende tid vil der blive etableret "skurvognsby" ligesom arbejdet med nye kloaker til regnvand på havnetorvet går i gang.