Gå til hovedindhold
Nyhed

Workshop om Pynten gav masser af idéer

Tirsdag den 16. september var et bred udsnit af Juelsmindes foreninger samlet til at give indspark til hvad Pynten - det nye vartegn på Storstranden - skal indeholde og understøtte.

Indhold

    Til sommeren 2027 skal Juelsmindes nye vartegn Pynten stå klar på Storstranden. 

    Målet med Pynten er at skabe et fyrtårn for friluftsaktiviteter hele året rundt.

    Derfor havde Hedensted Kommune inviteret repræsentanter fra det lokale foreninger til workshop tirsdag den 16. september.

    Altså for at få input til, hvad Pynten helt konkret skal indeholde af funktioner, og hvilke arrangementer bygningen og dens omgivelser skal kunne understøtte i løbet af året.

    Og lad det være sagt med det samme - der var god stemning og høj produktivitet, så der kom masser af gode idéer på banen – lige fra vinterbadefestival over undervisningslokaler, til yoga-område og kikkert på toppen af Pynten, så den vidstrakte udsigt vil kunne nydes.  

    De mange konkrete konkrete input, bliver nu samlet op og indarbejdet i det videre arbejde med projektet, så Pynten så vidt muligt kan understøtte en bred vifte af aktiviteter og liv i området. 

    Og så Juelsminde får et nyt fyrtårn for friluftsliv, der fremhæver mulighederne ved kysten og skaber rammerne for fællesskab og aktiviteter for både borgere og besøgende.